BASSO VENTA 2020


Navnet Basso er de senere år blevet synonym med den italienske superstjerne, Ivan Basso. Men historien om cykelmærket Basso er en lidt anden. Da de tre Basso-brødre Marino, Renato og Alcide i 1977 blev enige om at starte en produktion af håndbyggede kvalitetscykler, var Basso-navnet allerede et stort navn inden for italiensk cykelsport.

Ingen af de tre brødre havde nok regnet med, at der samme år 260 km væk i Gallarate ville blive født en kommende cykelstjerne med samme efternavn. Men det er altså ikke Ivan Basso, der har lagt navn til de smukke Basso-cykler.

Marino Basso blev verdensmester i landevejscykling i 1972, og vandt 15 etaper i Giro d’Italia, 6 etaper i Tour de France og 6 etaper Vuelta a España i løbet af sin karriere. 2 år senere var lillebror Alcide i fuld gang med at bygge Basso-cyklerne i sit værksted, som i 1977 blev et officielt brand i den italienske cykelverdens absolutte top.